om at finde balance

Jeg læste for en stund tid siden et blogindlæg om det at være mor, ikke bare det at være mor, men om det høje præstationsniveau nogen ligger for dagen. Det blev med god selv ironi sat op i forhold til middelmådighed og manglende ambitioner. Jeg klappede en lille smule i mine hænder af lykke, da jeg læste indlægget. For jeg synes ærlig talt det var ganske befriende at hører en anden beskrive, hvordan hun næsten taber pusten af alt det der skal gøres og opnåes. For det gør jeg! Jeg synes bare det at komme i tøjet kan være noget af en opgave. Jeg når aldrig rigtig meget længere end til det fra igår eller ikea posen med det rene vasketøj. Jeg siger ofte til mig selv, når jeg altså en sjælden gang lige husker at kigge i spejlet inden jeg går ud af døren, imorgen finder du lige noget smartere tøj. Det er bare ligesom om der altid er en skraldepose der skal ned, en opvask der kalder, noget mad der skal laves og så tænker jeg imorgen, imorgen, imorgen …. Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ekstremt dårlig til at tage sig af mig selv på alle tænkelig måder. Det skal der selvfølgelig laves om på og det var egentlig mit eneste mål for 2016. Jeg havde det strålende med at være uambitiøs og middelmådig. Eller det var indtil jeg læste hende den skønne Cana skrive om netop det at være mor, men samtidig også være kvinde. Hun skriver smukt “jeg vil squ’tte finde mig i at være sløset og uambitiøs, bare fordi jeg er blevet nogens mor” 

Begge indlæg har virkelig fået mig til at tænke over hvad det egentlig er for noget, det her med at være nogens mor og hvordan får man det hele til at gå op. Hvis I sidder der ude og har fundet ud af det, så please giv et hint for jeg tænker stadig! Ikke desto mindre er jeg kommet frem til at jeg mit mål er at finde en bedre balance mellem mig og det at være mor. Jeg er en god og kærlig mor som hele tiden ønsker at blive bedre. Jeg forsøger hele tiden at blive bedre! Men jeg er også nogen gange bare Tanja og det ok, det gør mig ikke til en dårligere mor.

Det der gjorde det største indtryk på mig, var dog hvordan hun skriver, at det at gå forreste i jagten på egen lykke og nå egne mål, ikke gør en til en dårlig mor, tværtimod. Men at det jo nettop også er en af de ting vi skal lære børnene, altså at gå efter deres drømme og opnå deres mål. Det satte noget i gang hos mig, selvom jeg først blev en lille smule irriteret eller måske endda lidt provokeret. Efter at have tænkt en del over det, giver det helt så  fantastisk meget mening. For er der noget jeg vil have så er det at cirkusprinsessen ved at hun kan opnå alt hun vil i verden … hvis hun kæmper og arbejder for det. Pludselig gav det mening det hun skrev, at det jo er vigtigt vi som mødre har vores egne mål, vores eget liv at værdsætte, at det ikke gør os til dårlige mødre at vi nogen gange prioriterer neglelak over togbaner. Derfor har jeg besluttede at jeg vil være ambitiøst i 2016 for min skyld men så sandelig også for Havannas skyld.

p.s jeg synes begge indlæg var helt igennem fantastisk inspirerende skrevet. Jeg vægter ikke den enes tanker højre end den anden, for jeg synes helt ærligt også nogen gange vi mødre skulle give os selv et klap på skulderen. For er der noget vi gør så er det knokler.